Botswana, Sydlige del og Nwetwe Pan

Lige efter grænsen passerer vi Botswanas højeste bjerge, der blot er bakketoppe, hvorefter området bliver fladt som der vist nok er i hele Botswana. Meget af landet er Kalahari ørknen, og meget andet af landet er vådområde. Flodområder løber ind i landet Nordfra, og ender i Botswanas sand og når ikke ind i Kalahari ørknen, men forsvinder i sandet og når aldrig havet. Der er derfor kæmpe øde områder, tørre og våde, hvor der ikke bor mennesker, ud over de få turister der kører derud.

Vi kører i kanten af Kalahari og tager første Botswana overnatning – ankommer sent i mørket (selvom man ikke må køre efter mørket grundet risiko for at ramme dyr). Vi er kørt på et lodge og da vi stopper bilen er der Lyde!!!! Der er dyrelyde overalt – tæt på, og et af dem lyder som et næsehorn, – det gør hvertfald at vi ikke går længere væk end 5 meter fra bilen.Vi får prøvet vores hjem og har en god nat. Næste morgen kører vi rundt i området og kan se at det ikke havde overreageret dyrelydene – de er der virkeligt får vi at se på en lille tur i området (indhegnet) .

Det skal nok også lige nævnes at vi er 3 overnattende på lodget og en af lydene kender vi – det er dansk og kommer fra nabolejren – en ung studerende Maja er vildt chokeret over at møde danskere, selvom hun har rejst i store dele af Afrika og studerer her. Hun beretter om det område vi skal op i, vilde dyr, næsehorn, elefanter, flodheste, løver om bilen, vandmasser (grundet regnvejret), sand, – at sidde fast masser af gange i deres 4WD, grave, sandslidsker, ingen til at hjælpe, ingen dækning – 6 dage. Med alvor for vi denne; Man forlader ikke sin bil – dyrene ER! farlige. Skræmmende men også spændende.

Vores første forsøg på at køre udenfor farbar vej for at besøge Nwetwe Pan (kæmpe salt sletter/søer) stoppes inden vi når området, da det er oversvømmet. Afrikanerne tilbyder os at følge efter ud i området for at redde andre der sidder fast. Vi takker nej og vender om mod det område Maja fortalt om – Okawanga deltaet, Moremi og Chope nationalpark.

Kig ud over det område med Nwetwe Pan, Kubu Island som vi havde tænkt os at krydse

Lige nu sidder vi i bunden af området (byen Maun), ved en pool, -Har gjort klar, 180 liter diesel, købt dæk pumpe (så vi kan regulere dæktryk), mad og vand til en uge, m.v , så vi er klar til imorgen. Vi se på den anden side (byen Kasane)

Afrika, Ny tur til Sydlige Afrika

Vi er taget afsted på en “lille” tur til Sydafrika, Botswana og Namibia, og vil ligge lidt op når efterhånden som vi kommer til WiFi. Der er ikke mange der ved vi er taget afsted, men i der kigger med her må da gerne smide en besked, ellers god julelæsning 🙂

Vi er landet i Sydafrika, Johannesburg og er med det samme taget hen til vores lejede 4 hjulstrækker, som skal bringe os rundt de næste 36 dage.

Første indtryk er at her er meget frodigere end vi havde forventet. Det viser sig også at det har regnet de sidste 5 dage, og vil de næste 2. De er meget glade for regnvejret. Vejret er droppet til 18 grader sammen med regnvejret.

Vi ser ikke meget i Sydafrika, da vi har sat direkte kurs mod Botswana Vi kører i mega regnvejr og kan når det er værst ikke nå at viske det væk fra ruderne. På arealer langs med vejen står blankt vand og biler der er kørt af vejen – meget frodigere/vådere end forventet af Afrika. Vi tør ikke sove i tagteltene, og lejer os ind på et hotel (mega dyrt), inden vi næste dag fortsætter ind i Botswana.

Vores store familierejse til Sydamerika

Her på siden kan du læse om vores store familierejse til Sydamerika, med masser! af oplevelser.

Tryk dig igennem rejsen via funktionerne i højre side ->  eller blader ned på siden (og du så får turen bagfra).

Rigtig god læselyst, og hold jer ikke tilbage hvis spørgsmål.

Rigtig god oplevelse 🙂

Familien Vesterlund, Karenmarie, Charlotte og  Flemming

Drøm med os på rejsen

 

 

 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………

Florida, USA – Farvel og sidste indlæg herfra

Vi har 6 dage i USA inden vi kommer hjem den 23. maj 2018. Vi sidder lige nu i Florida lufthavn og glæder os til at komme hjem til Danmark.

Vi har virkelig givet den gas i USA. Vi har cruiset rundt i en Ford Mustang V8 480 hk, handlet ny garderobe til os alle, været i Universal Studio – et kultur forskel i forhold til Sydamerika – godt det er slut nu (lige på nær Mustangen).

Vi glæder os til at se alt i Danmark igen – Vi ses – Tak til dem der har læst med.

Vesterlund cruising Florida i en Ford Mustang V8 nam nam Vestens bekvemmeligheder

Universal Studio og Harry Potter verden

En ny telefon og nyt tøj efter 7 mdr i samme tøj = Gør lykke 🙂

Key West

Farvel Sydamerika

Dette emne bliver ikke nemt, og dette skal gøres KORT. Vi har rejst den rejse som kan ses på kortet nedenunder. Kortet har været på siden af bilen og vi har tegnet efterhånden. Mange vi har mødt har studeret kortet, så det var en god ide.

Sydamerikanerne

Overalt har vi mødt venlige mennesker. Når vi har læst/hørt om at der evt. kunne være nogle røvere har vi valgt en anden rute – de findes og med våben – men det må ikke stjæle billedet. På den vej vi har valgt har vi ikke mødt en eneste truende person – kun flinke mennesker. Det eneste vi har mødt var 3 korrupte politimand der prøvede at få nogle penge, men de var også flinke. Smil Smil Smil, venlighed, hjælpsom, overalt – det går lige i hjertet.

Største oplevelser

Det er naturligvis svært, men byerne og det menneskabte vinder ikke. Det der i den sidste ende står som den største oplevelse er at opleve verden-naturen – vores favoritter må være Patagoniens ødemark/bjerge/isområde, Chiles caretara Austral med søer og vulkaner, og en overraskelse var bjergkæden cordillas blanka i Peru, men alt er godt, og måske er det noget andet når vi får fordøjet det hele lidt. Allerede nu savner noget af det, og vil gerne se det igen. Naturen er højdespringeren sammen med gæstfriheden og smil på de fantastisk flinke mennesker vi har mødt.

Kulturer i Sydamerika

Generelt har der i SA været så ufattelig mange tidligere (organiserede kulturer) der i dag er væk. De første organiserede kulturer/samfund stammer helt tilbage fra 3000 år før vor tid, og er dermed et af de første steder i verden mennersket har udviklet sig med styrer. Siden har disse naturligvis overgået forskellige leveformer, der blev afsluttet med det største rige inkaerne) men som også kun var her meget kort tid inden invasionen fra Spanien kom. Invasionen fra Spanierne er starten på afslutningen på alle kulturerne i Sydamerika. Så meget som man har kunnet er blevet røvet, brækket ned og det fortsatte i hundreder af år, med de store immigration fra Europa til Sydamerika der sørgede for at udslette de sidste levende spor af de kulturer og sprog der har været her. Mange hævder at der bevist blev udført, ikke krige men bevist udslettelse af det oprindelige folk. Det kender man jo også fra andre verdener, men Aboriginals og indianer i Nordamerika. Det virker bare til at være udført mere grundigt her, endda i en del hvor det tidligere folk har været så velorganiserede. Men i dag dukker der masser af levn op fra tidligere kulturer og man finder mere hvert år. Med Danske øjne virker det fantastisk at så meget ligger ikke undersøgt, men det skyldes at her, i langt største del af tilfældene, ikke bliver brugt statslige kroner på at undersøge og udgrave selv meget store fund, så de ligger der bare og venter på private interesser i at undersøge og udgrave. Der dukker hvert år helt nye fantastiske fund op i en størrelse som virker helt fantastisk. Her er virkelige noget at gå op i for en arkæolog.

Karenmarie har tegnet kortet efterhånden som vi har rejst. Kortet har været dannet grundlag for mange samtaler lokale og andre rejsende.

Colombias nordkyst og Cartagena

Vi nyder livet ved havet, friske fisk, kulturen og de glade Colombianere.

Mellem dykninger tager vi en tur ud til et strand område længere mod Venezuela. Jo længere man kører herudad jo mere tørt bliver der, men strandene bliver til flottere og mere Caribien style. Vi kører til Palomino for at nyde kysten og måske surfe, men surfing er ikke godt, så efter et par dage på en strand er det tid til at komme videre. Vi skal tilbage forbi Taganga hvor der er god dykning, så vi tager 4 dyk yderligere, og nyder det nu endnu mere. Rigtigt godt vi har fået et certifikat – der er ingen tvivl om at vi vil komme ud at dykke igen. Vi har en deadline i Cartagene på afleveringen af bilen, men inden da slår vi endnu et par dage ihjel ved en dejlig strand og landområde inden vi når Cartagena.

Så skal bilen gøres klar til aflevering. Vi får ryddet ud i overflødige sten, muslingeskaller, slidt tøj, sko osv osv. så bilen står klar. Vi har ikke købt noget som helst tøj endnu på turen, så noget af det er ved at være godt slidt.

Som tingene nu engang fungerer her i Colombia, – ja i Sydamerika, så kan man ikke vide hvor lang tid det tager at aflevere bilen eller hvornår det kommer til at ske. Ifølge de oplysninger vi har fået fra vores havne-agent, tager det samlet 5-6 dage at aflevere bilen (til sammenligning tog det ca. 20 minutter i Hamburg), men her er det mere ”tranquilo” som man siger hernede. Efter nogle dage er bilen afleveret på havnen, men Politiet dukkede ikke op til narko kontrol da vi (vi er Bjerggeden og 6 andre der vil sejle deres bil til Europa) stadig ikke ved hvornår skibet sejler, så vi kører tilbage til hotellet, hvor vi samme aften får at vide at vi skal stille på havnen næste morgen tidligt til narko kontrol – Yes sidste del der mangler, så vi er klar næste morgen – for besked på at tømme alt ud af bilen………. Hvad? Vi har lige pakket alt ind, nå men ud med alt pik pak igen på en bagende varm havneplads og så vente og vente på narko politiet. Endelig midt på dagen dukker de op – en heldigvis meget flink narkobetjent (da jeg ikke har gidet at tømme bilen) og en hund med (nok grundet varmen formoder jeg) de længste nosser jeg nogensinde har set (mindst 20 cm lange – imponerende flotte). Han roder i vores ting og til sidst får vi lov at forsegle bilen og efter 3 udgangskontroller fra havnen er vi færdige – bilen afgår i morgen. Det er dejligt at få den afleveret, nu ankommer den i Bremmerhafen om godt 3 uger.

Vi lejer os ind på et luksushotel her i Cartagena – byen er en af spaniernes største fæstningsbyer, med bymur, fæstningsværk, velbevarede huse der er 3-400 år gamle, og samtidig en moderne storby med skyskrabere som vi ikke har set på hele vores rejse siden Buenos Aires. Dejligt sted at slutte af de sidste dage og i en uvant luksus.

Den 16. maj fløj vi fra Colombia og landede i Florida hvor vi lige vil bruge 6 dage inden vi lander i København den 23. maj.

Palomino

trawl fiskning fra stranden – båd ud med net og træk op på land

Fangsten – dette gør man morgen og aften

Cartagena – Historisk Spansk fæstningsby med moderne skyskrabere

Ioverlandere. Vi venter på narko control

 

Taganga dykning

Her åbner en helt ny verden sig. Vi tager et Padi open water dykkercertifikat gælder til 18 meter) her i Taganga. Det er formentlig et af de billigste steder i verden at tage det – 850.000 colombianske pesos hvilket svarer til 1.860 danske kroner – 3 dages kursus – med 6 dyk (blandet træning og dyk). Vi tager efterfølgende 4 dyk  på 2 yderligere ture.

Første vejrtrækning under vand er en helt speciel oplevelse

Op gennem Colombia

Indrømmet så har vi nu set rigtig meget og længslen mod Danmark nærmer sig. Men man skal sgu skamme sig hvis man ikke kan finde ud af at nyde det her stadigt. Vi kører med en rimelig fast kurs mod den Nordlige kystlinje af Colombia – ud mod den caribiske kyst, som vi gerne vil nyde inden hele denne rejse slutter.

Først skal vi krydse grænsen mellem Ecuador/Colombia – her kan man sætte en dag af – her er altid mange timers kø, fra en danskers syn virker det mærkeligt at man ikke laver et par skranker mere da mange blot skal registreres og have et stempel – men det gør man ikke – du må bare vente, og sådan er det. Det er blevet en forretning, så der står folk i køen der er villige til at gå ud hvis du vil betale 20 dollar. Mange folk har sovet her kan man se – det har vi ikke lyst til. Efter et 3 timer i køen er vi ikke nået ret langt og Karenmaries øjne ruller rundt i hovedet, hun vakler rundt som kun hun kan og er ved at gå til (en helt forfærdelig situation som sker når man keder sig)- en vagt spørger om hun ikke har hovedpine – Charlotte er vaks og nikker lidt, og vupti er vi røget over i en anden kø for folk med børn og handicappede og en lille time efter er vi igennem, og kan køre ind i Colombia.

Nå men vi har ikke så travlt, så vi tager 5 dage om at køre op gennem landet, så vi får set lidt. Landskabet minder om Ecuador, vi kører i 1,5 – 3,5 km , så her er stadigt forholdsvis højt, her er ufatteligt frodigt og grønt. Vi finder nogle små byer hvor vi overnatter – dels fordi her i lokalbefolkningen er det sikkert, og venligheden er fantastisk – overalt er der folk der kommer hen og snakker, viser os noget af deres osv. og vi nyder at bruge tid på dette. De Colombianere vi møder kan intet Engelsk, og ærligt talt, så kan vi stadig ikke meget Spansk, men interessen for hinanden er der og vi får vist hinanden rundt, bliver inviteret ud at spise af en kaffebonde på marked og middagsmad – gæstfriheden er stor – alle hilser – ønsker velkommen og god rejse i Colombia.

Der er bjerge størstedelen af Colombia, og først de sidste 800 km i den Nordlige del bliver flade, og vi kommer ned på fladområde. Så skal jeg sgu hilse og sige at her bliver varmt – befolkningen er blandet og mørkere end i resten af Sydamerika. I fladområderne er der kæmpeområder med sukkerrørsplantager. Vi er for første gang i måneder ufrivillig nødt til at leje et hotelværelse med aircon for at kunne sove. Næste dag når vi den Caribiske kyst – det er fedt – det føles næsten som at være i mål. Bjerggeden (bilen) er hvertfald blevet godt brugt. Bremserne begyndte at larme på de sidste nedkørsler fra bjergene – De er slidt op – forståeligt nok – vi har kørt op gennem hele den Sydamerikanske Andes bjergkæde, koblingen er slidt, endnu en støddæmper virker ikke og selv de nye dæk er ved at slidte. Det har sgu været et hårdt terræn, og vi har ikke skånet Bjerggeden med valg af områder/veje, så det er OK. Men bilen er næsten i mål, kun et antal hundrede km tilbage her de sidste uger inden bilen skal sendes hjem.

Vi slår os ned i Taganga, for at tage et Padi dykkerkursus de næste 3-4 dage – heldigvis er varmen lidt bedre her ved kysten (ca 33 grader) med lidt vind – vandet 27 grader.

Ventekø på at komme ind i Colombia – Efter 3 timer syntes en tolder at Karenmarie har hovedpine og sender os foran i køen – Tak

Disse flotte busser er overalt i Colombia og bliver brugt til transport af mennesker og varer på taget

Bjergene i Colombia er kaffeområde – her lagt til tørring.

Kaffebonden der er så flink at vise os rundt i byen/markedet og køber endda mad,frugter osv. og giver til os – det er næsten pinligt da han nok ikke har meget – virker for meget flinkt, men det er givet i glæde.

Nedenfor bjergene sukkerrørs plantager – her må man sætte det bag en køretøj man har lyst til (vi så dem også længere)

Hestevogne er stadigt brugte transportmidler overalt i Sydamerika, her ved en sukkerrørs plantage

Ufatteligt meget politi hele Sydamerika, men i Colombia er det da helt vildt. Vi bliver stoppet hele tiden, men de er rigtig flinke. De er imponeret over størrelsen på en dansk viking.

Wax palms, ved Salento kan være 60 meter høje – Det er Flemming der står ved foden af den

Km ved Wax palms – en trekking tur

Flere byer i Colombia er farverige – her Salento

Hva er ideen med de hængeører

 

Fattigmands Galapagos, og resten af Ecuador

46 km fra kysten ligger en ø (Isla del Plata) med nogle af arterne der også kan ses på Galapagos, og man kan kommer derud for 30 $ per person, så det prøver vi. Her er nogle fuglearter som kun lever på Galapagos og på denne ø. Her lever også et par Albatrosser, men de har ufattelig svært ved at formere sig, så vi må ikke komme på denne del af øen. Vi ser adskillige andre fugle.

På sejlturen hjem for vi en masse fisk at se – ser vi flere store fladfisk (60x60cm) springe 1 meter over vandet – en hval dukker op et par gange – kæmpe havskildpadder soler sig i overfladen – delfiner i massevis der har indkredset en stime fisk og holder et ædegilde – deltagere til delfinernes indkredsning af fiskestimen er adskillige pelikaner og andre fugle – alt i alt er det en kæmpe dyre oplevelse.

Kysten i Ecuador er helt anderledes end vi har været vant til sydpå. Her går junglen flere steder helt ud til Stillehavet, hvilket gør kyststrækningen meget flottere og ikke så goldt og tørt som i Peru. Vi kører ind i landet mod en vulkankrater med en sø i, mod byen Banos. Dette er virkelig stedet hvis man skal have frigivet noget Adrenalin. Her er bungee jump, zipliner over kløfter, kæmpe sving ud over kløfter/bjerge osv. osv. – det er vildt.

Banos Ecuador adrenalin junkie

Efter Banos sætter vi kursen mod Colombia. Nord for Quito krydser vi Ækvator, hvor vi tager en overnatning ved nogle endnu engang overvældende gæstfri lokale. Landet er kendt som det lille land der har alt på små afstande. Her er mere moderne byer, fattige bjergområder med indianer, Amazonas jungle, vulkaner, flotte strande osv osv. Folk i Ecuador har vi oplevet som værende de mest gæstfri og smilende vi endnu har mødt i Sydamerika. Der er smil, hilsner og gæstfrihed overalt.

Dieselprisen er 1 $ for 1 gallon = 3,8 liter, altså ca 1,6 kr/liter – så kan man da ligesågodt lade være med at tage noget for det.

Tur på Isla del Plata (fattigmands Galapagos)

Blue-footed boobies

nazca-boobies

En flok delfiner har indkredset en fiskestime og pelikaner nyder godt af det også

Hygge på stranden ved Puerto Lopez

trængsel på vejen i en typisk by

Vi kører igennem marker med kakao træer

Vulkankrater (laguna Quilotoa) med en flot sø

På vej mod vulkankrateret bliver vi fanget i en slugt med en meget stejl stigning hvor bilen må opgive, så vi må bede om hjælp – Heldigvis er det ingen problem i Ecuador – folk er flinke og har aldrig travlt

Banos Flemming og karenmarie bliver våde ved Pailon del Diablo

1000 meter zipline med 80 km/t, længste og hurtigste i Ecuador

Kæmpe sving i en 30 meter gynge ud over byen Banos der ligger 1 km længere nede – det giver sug i maven