Iberá National Park

Vi er afsted i bilen mod Iberá National park. De sidste 80 km ,med 40 km/t,  foregår på jordvej. Der er fladt så langt øjet rækker med uspoleret natur og store vidder der bliver afgræsset med få kvæg – et paradis for cowboyder (og Charlotte).

Indgangen til nationalparken på en bro hvor nogle brædder manglede, så Karenmarie syntes det killede i maven at passere.  I vandet var der piratfisk, så på trods af myg og 35 grader var det ikke så godt at bade.

I området er der ikke mange mennesker, og man kan kun besøge en meget lille del af det kæmpe fladområde, da det er meget ufremkommeligt. Der var vildt mange dyr og fugle, som vi aldrig har set før. Vi har aldrig set et område hvor man kan gå helt hen til dyrene – de har åbenbart ikke lært at være bange for mennesker, så vi boede faktisk sammen med dem, idet de var overalt omkring os.

Et lille udvalg af dyrene:

 

Efter 2 dage ville vi have været videre Nordpå, men vi var desværre nødt til at vende om og køre den samme vej tilbage da der den sidste nat faldt lidt regn, og vejen Nordpå kan ifølge lokal ikke engang forceres med 4 hjuls træk hvis der er kommet lidt vand. Det var ikke sjovt for Flemming, der gerne vil derud, men da der var så øde herude, og de andre 4 hjuls trækkere også kørte sydpå gjorde vi det samme. Her var vejen nu også blevet lidt smattet, så der var da lidt mudder.

Vejen Nordpå er for 4×4, men jeg vil derud, så jeg gør klar med at lukke luft ud af dækkene, så der er større trædeflade

En lille video ved ankomst: https://www.youtube.com/watch?v=lWBzPrqV08c&feature=youtu.be

 

Så fik vi endelig bilen

Mandag den 6. november fik vi så bilen. glæden, forventninger og lysten til at komme ud at opleve er stor.

Første overnatning i det fri var en stor overvindelse i det nye kontinet med nye dyr og lyde. Vi kom ferm til et sted sent om aftenen, og i mørket var der alt muligt at være bange for og man kan næsten se dem alle, slanger, krokodiller, edderkopper, skorpioner, insekter + en gren + noget tørt græs der rører benene – da vi skulle sove kom en mand på mc forbi – der er meget at gå i panik over – det var sgu sjovt.

 

 

 

Buenos Aires

Vi får faktisk set en del i Buenos Aires på nogle lange gåture i byen, og får nydt en del store argentinske bøffer.

Udsigt fra toppen af vores lejlighed over Buenos Aires Palermo, der er uden højhuse, og som Buenos Aires så ud engang.

På rigtig mange gader i Buenos Aries bor folk/familier på gaden, og køen på social kontoret er lang.

Besøg ved den danske kirke, forsamlingshus og bibliotek

Vi kommer forbi den danske kirke i Buenos Aires, der er rejst i ca. 1920’erne hvor udvandringen fra Danmark toppede. Her dyrkes det danske endnu i kirken -den sammenliggende forsamlingshus og bibliotek. Danskerne der er bosat i Buenos Aires og 3 byer ca. 350 km syd for buenos Aires, på den Argentinske Pampas regnes idag at udgøre ca. 30.000. Tilfældigvis skal der starte et lille foredrag om betydningen af de danske dogmefilm i forsamlingshuset (på dansk/spansk) – de er glade for vores besøg og vi bliver inviteret med. Det er rigtig spændende at snakke med herboende danskere og mærke atmosfæren i salen, der nok betyder mere for dem end de danske kirker og forsamlinghuse derhjemme. Biblioteket der ligger i forsamlinghuset råder over alle de bøger udvandrer har afleveret helt tilbage fra de første der immigrerede i slut 1800 tallet til idag + diverse ugeblade, besøg fra dronningen, malerier,og billeder af danske forfattere. Den ældre dame der er oversætter fra dansk til spansk har boet her siden hun var 5 år, og hendes danske sprog har ikke tilegnet sig ny brug af ord. Hun er som taget ud af en dansk film fra 50’erne.

Et vandværk med stil

Ja alle i Vand-Schmidt’er – KAN i så lære at bygge et vandværk med lidt mere stil!!!!!!!!!!!! Argentina var meget rig for 100 år siden, og så kan man jo ligesågodt bygge et vandværk som et kæmpe engelsk palads med alt i udsmykning, der fylder en hel blok – selvom det “blot” er et vandværk.

Evita, Eva Peron`s grav – Nok den mest betydningsfulde person i Argentinas nuværende historie

Vi snakker desuden om at tage ind og se en fodboldkamp, på Diego Maradona’s stadion for at mærke fodbold atmosfæren i dette land hvor Diego er ligeså stor som Evita (Eva Peron). Men da vi hører at bydelene tager disse kampe meget alvorligt også udenfor banen med slagsmål og knivstik skal vi nok bare se en gang Tango.

Tango på et torv i San Telmo

Zamba på gaden i Buenos Aires

Bydelene Palermo og San Telmo er at anbefale

Bil forsinket

Tidsfordriv i med lektier og Ipad i Buenos Aires

Vores bil er endnu engang meldt forsinket 🙁 .

Jeg (Flemming) har det lidt hårdt i byer, da jeg helst ikke er der, så det er sgu lidt hårdt at gå og vente. Samtidig er både Buenos Aires og Montevideo væsentlig dyrere at bo og leve i end vi er vant til fra vores rejser i Asien. I Buenos Aires bruger vi knap 1.00o kr. om dagen på at bo og spise. Det er jo lussinger på begge sider af hovedet!! Ikke rimeligt!! Det er ikke noget jeg kan lide……. Bilen var helt oprindelig, (da vi købte flybiletter) meldt ankomst den 26. oktober, dette blev så flyttet til den 29. oktober pga stormen Irma, inden vi landede (den 22. okt) blev dette flyttet igen til den 3-4 nov. – fint nok. Vi går rundt i Buenos Aires bliver vi enige om at tage til Montevideo i Uruguay, for at klargøre papirer for modtagelse af bilen, på diverse kontorer/stempler/underskrifter ved forskellige kontorer for at dette kan optimeres. Vi får at vide at vi ikke kan påbegynde noget som helst før den 4. nov hvor skibet har aflæsset, og den 4. nov er en lørdag, så vi kan påbegynde arbejdet mandag den 6. nov. Vi har så fået at vide at det kun tager nogle få timer – lad os nu se.  Nå men dette betyder at vi mindst skal være i Montevideo i 1 uge og vente. Det er overraskende endnu dyrere i Uruguay at leve og bo (mere end 1000kr/dag), så vi opsiger vores hotel for at flytte i en lejlighed, for at lave mad selv og spare penge.

Montevideo er en fin by og med 24 grader og badestrande  skal man vel ikke klage, men dette passer ikke ind i ingeniørens planer – vi burde være ude over stepperne- puha det er hårdt.

Lang-ferie-rejsens prøvelser er igang 🙂

Afgang mod Sydamerika

Den 22 oktober landede vi i Sydamerika, Argentina, Buenos Aires. Flyveturen forløb rigtig fint. Første spændende møde med landet er at mærke temperaturen, og den må vi nok sige skuffede lidt. Det var RIGTIG koldt kl 8 om morgen da vi landede, men foråret er på vej hernede, så det må blive bedre. Her 3 dage efter ligger vi ved poolen på taget, og det er blevet godt 20 grader 🙂

Vores bil der ankommer med skib (afskibet i Hamborg for 4-5 uger siden) er endnu engang blevet meldt yderligere forsinket og ankommer til Montevideo i Uruguay den 3-4 november. Imens tjekker vi Buenos Aires ud, og finder ud af at der ikke er mange der kan tale engelsk. da vi heller ikke kan tale Spansk får vi en udfordring her de næste 7 måneder.