Et bjergpas er virkelig en vild oplevelse. Natureen er s\u00e5 \u00f8de og barsk heroppe. Det f\u00f8les som om man er et andet sted p\u00e5 jorden – t\u00e6ttere p\u00e5 himlen. Daneren + Charlotte og Flemming skal nu virkelig have testet om vi kan klare h\u00f8jderne. Vi er p\u00e5 hele opstigningen nerv\u00f8se for at blive ramt af h\u00f8jdesyge. Man skal ikke k\u00f8re op i disse h\u00f8jder alene, da det ikke er sikkert at man selv kan klare at komme ned. Vi s\u00f8rger for at tage nogle overnatninger i 2km, 2,5km, 3,3km inden vi g\u00e5r op over 4 km og meget af turen foreg\u00e5r mellem 4,2-4,6 km h\u00f8jde. <\/p>\n\n\n\n
Vi bliver ikke syge, men m\u00e6rker den tynde luft, og det er sv\u00e6rt at sove, da man tr\u00e6kker dobbelt s\u00e5 meget luft for at f\u00e5 ilt nok. Det h\u00f8jeste sted vi sover er 4,3km h\u00f8jde, og dieselfyret kan ikke t\u00e6nde i den tynde luft, s\u00e5 vi kravler dybt under dyner og t\u00e6pper. Om morgenen kan bilen n\u00e6sten heller ikke starte, men den kommer langsomt i gang. Den viser at den kan. Det er ret normalt at nyere biler ikke kan k\u00f8re op i disse h\u00f8jder, s\u00e5 vi er glad for at vi har en \u00e6ldre euro bil der kan lidt mere.<\/p>\n\n\n\n
Rejsen startet fra stillehavet hvor k\u00f8rer vi op gennem Atacama \u00f8rknen. \u00d8rknene er det t\u00f8rreste sted p\u00e5 jorden og her er omr\u00e5der hvor der ikke falder 1 dr\u00e5be p\u00e5 et \u00e5r. Det er som et m\u00e5nelandskab, og deraf navnet m\u00e5nedalen. <\/p>\n\n\n\n
Fra Atacama \u00f8rknen og byen, San Pedro de Atacama, k\u00f8rer vi en afstikker ud for at se verdensh\u00f8jest beliggende geyserfelt i 4,3 km h\u00f8jde. Vand springer, spr\u00f8jter kogende op ad jorden, og svovl ligger tyk i luften.<\/p>\n\n\n\n
Efter et par dagenu det bliver virkeligt h\u00f8jt, og i flere dage. Langs vejen passerer vi flere mindegrave over lastbilchauff\u00f8rer der har mistet hered\u00f8mmet over deres bil grundet overophedede bremser – ja lastbilerne ligger der endnu, langs vejen, eller ned af skr\u00e6nten.<\/p>\n\n\n\n
Vejen f\u00f8re op i 4,6 km h\u00f8jde. Vi er er ikke helt klar over hvor gr\u00e6nsen er, da den ikke er markeret f\u00f8r man kommer lidt ned p\u00e5 den anden side, men det er f\u00f8rst om godt 100km. Vi k\u00f8rer mindre end 1 km fra Bolivias gr\u00e6nse, mellem bjertinder der er mere end 6km h\u00f8je (bjergbestigning af s\u00e5dan en m\u00e5 vente til n\u00e6ste gang). Bjergomr\u00e5det her, t\u00e6t ved \u00c6kvator er det klareste i verden, hvorfor vi passerer flere stjerneobservatorier, heriblandt den mest moderne, et f\u00e6lles Europ\u00e6isk observatorium, som desv\u00e6rre ikke er \u00e5bent for bes\u00f8gende. <\/p>\n\n\n\n
Vi n\u00e5r gr\u00e6nseposten til Argentina, men her stopper bjergene ikke. Vi k\u00f8rer ned i dale der ligger under 3 km h\u00f8jde, op over 4,6km igen – flere gange. Vi passerer bjerge i alle vilde farver, og mennesker der bor meget afsides. Levevisen for disse minder rigtig meget om Bolivia. De er sm\u00e5 og t\u00e6tte, med et tykkere fedtlag, – kinderme er tykke, r\u00f8de, og vindbidte – her er t\u00f8rt, og dagtempeaturer kan n\u00e5 25 grader mens natten er – 10 grader, nogengange – 25 grader. <\/p>\n\n\n\n
Efter 7 dage og 800-1000 km fra stillehavet, kommer vi ned p\u00e5 bagsiden af Andes -ind mod den Argentinske Pampa. Fra 4,6 km h\u00f8jde, er vi over skyerne der ligger ud over hele Pampen – flot.<\/p>\n\n\n\n
H\u00f8jest overraskende foreg\u00e5r den sidste del af turen gennem en meget v\u00e5d, t\u00e6t og fugtig jungle. Hele turen er s\u00e5 stor en oplevelse, og s\u00e5 kort fortalt her. Bjergpas i Sydamerika glemmer man ikke, og s\u00e6rligt ikke denne. Det er s\u00e5 stort, p\u00e5 s\u00e5 mange oplevelser.<\/p>\n\n\n\n
Vi har fimet en lille del af det.<\/p>\n\n\n\n