Måned: marts 2026

Vi vinker farvel til de frodige skove og søer, med vulkaner og is i det sydlige og kører op gennem landet. Kursen er sat mod det nordlige Chile – en tur på ca. 2500 km. På turen når vi ud til Stillehavet og bruger et par dage her. Nord for hovedstaden, Santiago, bliver landskabet mere og mere tørt, og op mod nord er den gennemsnitlige nedbørsmængde 4 mm. Midt i alt det øde, er det her Chile tjener sine penge. Her er mange mineselskaber, og i nogle få byer langs kysten kan materialer fragtes på et transportbånd ud på havet, hvor store skibe ligger til og bliver fyldt. Chile har verdens største udvinding af kobber, nitrat (til gødning), lithium (batterier), og mange andre mineraler (+ guld og sølv). Det former landskabet, -kønt er det ikke, men der er penge i det.

Vi er på vej Nordpå. Den berømte vej Carretera Austral ligger nedenfor os. I denne del af Chile holder mange Chilenere sommerferie, – her er søer, nationalparker, bjerge, vulkaner, og ikke mindst civiliseret, så her er alle tilbud for aktiviteter i naturen. Vulkanerne er næsten alle aktive, og flere af dem har været i udbrud indenfor kort tid, så landskabet er præget af det. Der ligger lava strømme, og kæmpe skovområder ses stadig døde. Chile har over 500 aktive vulkaner, og er dermed et af de lande i verden med flest aktive vulkaner. Vi besøger og trekker op til 2 af Chiles mest aktive vulkaner, som heldigvis forholder sig i ro lige nu.

Området byder på nogle ekstreme veje, over bjergpas, som IKKE er vedligeholdte. Det er forbeholdt 4 hjulstrækkere, og nogle steder er de så dårlige at det heller ikke er nok, så er det kun små mcèr og lign der kan komme igennem, eller op til toppen. Vi får vores sag for da vi vil køre op til Villarrica vulkanen, og op over et pas, da alternativet er en omvej på ca. 400 km – det viser sig at være meget udfordrende – mest sjovt bagefter- se videoen nederst:-)

Området er også hjemsted for de gamle Alerce træer (patagonisk Cypress). Den er kendt for sin ekstreme alder. Træet vokser meget langsomt, diameter øges med under 1 millimeter om året. Nogle af træerne menes at være 5-6000 år gamle. Det er dermed verdens ældste træer – måske er det også det ældste levende i verden. Det er da imponerende og vildt at besøge.

På billedet nedenunder af træet som er 5-6000 år gammel – blot til sammenligning så er det kun knap 170 år siden at Darwin udgav evolutionsteorien, (altså opgør med at verden ikke blev skabt af en gud på 1 uge).

Carretera Austral strækker sig 1247km, fra Villa O’higgins i Syd til Puerto Mountt i Nord. Vejen hernede sydpå er først ført herned i 2005, hvor disse områder/byer indtil da kun var forbundet via kysten. Vejen er stadig hovedsageligt grusvej, men jo længere nordpå vi bevæger os jo mere belægning er der på vejen.

Naturen er intet mindre end fantastisk. Her er i den grad vand. Det er fantastisk forskel i forhold til den Argentinske side. Der er vand overalt! Og det er så rent og smukt som man kan forestille sig – og så i de mest fantastiske blå farver. Floder, søer, vandløb overalt, som vi kan bade i -og samtidig drikke. Store bjerge, med is og gletscher øverst Bjergsider med masser af bevoksning, der kæmper om at være der, træer, bregner, gunnera (vilde rababer), blomster, osv. og nederst samles utallige vandfald i floder og søer gennem flotte dybe kløfter, -en regnskov i bjergterræn, krydret med gletscher og aktive vulkaner. Der kan næsten ikke være mere og vildere natur på et sted.

På en del af vejstrækningen er det en færge forbindelse. Lige nu venter vi på den ene af 2 færger vi skal med. De kan p.t. ikke sejle, da det har regnet voldsomt i flere dage. Nogle af færgerne klapper landgangsbroen ned på stranden, -men den store regnmængde har betydet at det ikke er muligt at køre på færgen. Samtidig er det ikke muligt at færdes i nationalparker da meget af dette er afspærret indtil det stopper med at regne, og der bliver klarhed over nye ødelæggelser. Vand er generelt udfordrende for landet hernede på mange fronter. Blokke fra bjerge vælter ned og hvert år er der et utal af mudderskred. Mudderskred kan være så store at byer bliver jævnet af jorden. Sjældnere gange er det vulkaner der går i udbrud.

Vi besøger byen Santa Lucia, hvor et mudderskred fjernede en stor del af byen i december 2017. Vi var her i området i 2017 og blev sejlet udenom vejstrækningen gennem Santa Lucia netop pga. mudderskreddet. Dengang samlede vi 2 Østrigske cyklister op, (Andy og Sabine). De havde cyklet igennem byen den dag mudderskredet skete, men havde heldigvis valgt at fortsætte. De havde fulgtes med en Japansk cyklist som var træt og valgte at tage på Hostel i byen. Fra vinduet så han mudderskredet komme ned fra bjergene, -nåede at hoppe ud af vinduet og cykle væk. Alt hans tøj og bagage nåede han ikke at få med, men han overlede, fik noget tøj og fortsatte. Andre turister og lokale på dette hostel var blandt de 22 der døde den dag. Naturen er bestemt vild hernede.

Som dengang, er her masser af rejsende blaffere, og vi har tit besøg af disse i bilen. Det giver fantastiske oplevelser -historier om deres rejse, deres land, kulturer, liv, osv. osv. Lærerigt og rigtigt sjovt.

Billeder fra turen og vejen:

Villa Santa Lucia

Ridetur ved Chile Chico – Jeinimeni Nationalpark

Jeinimeni

Cerro Castillio