Drøm med på vores rejser
Drøm med os på rejserne.
Jo mere man rejser i verden jo mere opdager man hvor fantastisk godt vi har det i Danmark.
At rejse har givet os kæmpe oplevelser med masser af gode mennesker i verden og samtidig en større kærlighed til vores gode gamle Danmark.
På tur i Patagonien
Inden vi når til Sydafrika, har vi lige det sidste stykke på Namibias grusveje og skal lige have endnu en punktering, og denne gang når vi ikke at stoppe før dækket er totalt smadret.
Vi har haft fart på i den tid vi har været afsted. Vi har rejst gennem Botswana og set et helt fantastisk vildt dyreliv i et land der veksler mellem flad ørken og flad deltaområde. I Namibia har landskabet imponeret med dets varierende ørken bjerglandskaber. Her er øde og så er der alligevel dyr , mennesker der lever -og steder hvor civilisationen ikke er trængt helt igennem.
I begge lande er der stor fattigdom. Her er ikke meget at leve af, og det imponerende at man alligevel kan leve her og har gjort det i tusinder af år. Vi syntes ikke at have set så stor fattigdom før, og bliver grebet af at se børn tigge om vand, mad og giver lidt ud, med en lidt dårlig smag i munden over om det nu også er helt rigtigt. Vi bliver overfaldet af søde voksne og børn der tigger mange steder, og som tiden går finder vi ud af at det vi gør faktisk er forkert. Det at gennemrejsende deler ud gør at børn og voksne tigger istedet for at tjene ved at arbejde. Vi får endda at vide at det nogle steder er ulovligt. Det rigtige er altså ikke at give noget, og hvis man vil give noget, så gør det gennem en organisation.
Vi har set en masse, og i det sydlige Namibia ligger endnu store canyons osv. at besøge – men lysten til et varmt hav og afslapning trænger sig på da vi kun er i Afrika på en “kort” tur. Problemet er bare at vi er på Vest siden af Afrika med en bidende kold havstrøm fra sydpolen – så den eneste løsning er at krydse over på den anden side, hvor havstrømmen kommer Nordfra fra det Indiske ocean. Så vi tager lige 2 dages kørsel over Sydafrika og lander Syd for Durban, hvor vi vil slappe af langs kysten og de aktiviteter vi kan finde her.
Smukke røde sanddyner dækker hele den sydlige del af Namibia kyst. Vi tager på opdagelse ind i dynerne hvor en tilvsandet flod/sø område stadig ikke er sandet til. Men inden har vi lige et nytår i ørkenen at fejre.
Hele kysten langs Namibia er ubarmhjertig. I syd ligger verdens ældste ørken (røde sandyner som vi kommer til) og i Nord Skeleton Coast som også er sand og ørken. Namibias kyst er frygtet blandt søfolk (kaldet; Gate of Hell), da dette var et af de værste steder af strandstøde – Havstrømmen fra Sydpolen er kold, skulle man overleve en stranding ventede en ørken i Namibia. Midt på kysten ligger Swakopmund, en meget tysk by – et levn fra deres kolonisering af Namibia. Den ligner en tysk by, og er fyldt med tyskere.
Det hårde vejterræn fortsætter. Vi kører gennem smukke ørken landskaber. Namibia er et af de tyndeste befolkede lande i Afrika.
Kaokoland er det Nordvestlige hjørne af Namibia, op mod Angola, og er det mest øde område i Namibia. Her kommer ikke mange mennesker ud over et stammefolk -Himbafolket og Hererofolket- der lever i hele området. Vejnettet er sparsomt, så ofte går vores vej meget langsomt over klipper og gennem andres hjulspor i floddeltaer. i Løbet af en dag møder vi ingen eller få biler, så vi passer på ikke at sidde fast her.
Himbafolket
Nogle af Himbafolkene har gået i skole og taler derfor engelsk, men mange vælger eller kan ikke komme i skole. De lever dermed som de altid har gjort. I byområder er det mærkeligt at se blandingen mellem disse Himbaklædte sammen med vestlige klædte, når man handler ind i Spar supermarked. De lever overalt i det Nordvestlige Namibia i små stammer/byer. Vi besøger et par Himbastammer og bliver varmt velkommet og får et indblik i deres specielle historie. Der er meget tørt i Namibia og Himba kvinderne har udviklet sig til aldrig at gå i bad – den tager vi lige igen – De går ALDRIG i bad, i hele deres liv. Deres hår bliver lavet efter første menstruation, ud af fedt fra køer, blandet med rødt ler og aske og der beholder det sådan resten af livet. Der er alle mulige kendetegn i deres dragter der viser om de er fødselsklar, om de er gift, om der har 0-2 eller flere børn osv. osv. Deres hud er rødlig da den bliver indsmurt i samme ler/aske/fedt materiale. Svedkirtler skal røges for ikke at lugte.
