Vi har 6 dage i USA inden vi kommer hjem den 23. maj 2018. Vi sidder lige nu i Florida lufthavn og glæder os til at komme hjem til Danmark.
Vi har virkelig givet den gas i USA. Vi har cruiset rundt i en Ford Mustang V8 480 hk, handlet ny garderobe til os alle, været i Universal Studio – et kultur forskel i forhold til Sydamerika – godt det er slut nu (lige på nær Mustangen).
Vi glæder os til at se alt i Danmark igen – Vi ses – Tak til dem der har læst med.
Dette emne bliver ikke nemt, og dette skal gøres KORT. Vi har rejst den rejse som kan ses på kortet nedenunder. Kortet har været på siden af bilen og vi har tegnet efterhånden. Mange vi har mødt har studeret kortet, så det var en god ide.
Sydamerikanerne
Overalt har vi mødt venlige mennesker. Når vi har læst/hørt om at der evt. kunne være nogle røvere har vi valgt en anden rute – de findes og med våben – men det må ikke stjæle billedet. På den vej vi har valgt har vi ikke mødt en eneste truende person – kun flinke mennesker. Det eneste vi har mødt var 3 korrupte politimand der prøvede at få nogle penge, men de var også flinke. Smil Smil Smil, venlighed, hjælpsom, overalt – det går lige i hjertet.
Største oplevelser
Det er naturligvis svært, men byerne og det menneskabte vinder ikke. Det der i den sidste ende står som den største oplevelse er at opleve verden-naturen – vores favoritter må være Patagoniens ødemark/bjerge/isområde, Chiles caretara Austral med søer og vulkaner, og en overraskelse var bjergkæden cordillas blanka i Peru, men alt er godt, og måske er det noget andet når vi får fordøjet det hele lidt. Allerede nu savner noget af det, og vil gerne se det igen. Naturen er højdespringeren sammen med gæstfriheden og smil på de fantastisk flinke mennesker vi har mødt.
Kulturer i Sydamerika
Generelt har der i SA været så ufattelig mange tidligere (organiserede kulturer) der i dag er væk. De første organiserede kulturer/samfund stammer helt tilbage fra 3000 år før vor tid, og er dermed et af de første steder i verden mennersket har udviklet sig med styrer. Siden har disse naturligvis overgået forskellige leveformer, der blev afsluttet med det største rige inkaerne) men som også kun var her meget kort tid inden invasionen fra Spanien kom. Invasionen fra Spanierne er starten på afslutningen på alle kulturerne i Sydamerika. Så meget som man har kunnet er blevet røvet, brækket ned og det fortsatte i hundreder af år, med de store immigration fra Europa til Sydamerika der sørgede for at udslette de sidste levende spor af de kulturer og sprog der har været her. Mange hævder at der bevist blev udført, ikke krige men bevist udslettelse af det oprindelige folk. Det kender man jo også fra andre verdener, men Aboriginals og indianer i Nordamerika. Det virker bare til at være udført mere grundigt her, endda i en del hvor det tidligere folk har været så velorganiserede. Men i dag dukker der masser af levn op fra tidligere kulturer og man finder mere hvert år. Med Danske øjne virker det fantastisk at så meget ligger ikke undersøgt, men det skyldes at her, i langt største del af tilfældene, ikke bliver brugt statslige kroner på at undersøge og udgrave selv meget store fund, så de ligger der bare og venter på private interesser i at undersøge og udgrave. Der dukker hvert år helt nye fantastiske fund op i en størrelse som virker helt fantastisk. Her er virkelige noget at gå op i for en arkæolog.
Vi nyder livet ved havet, friske fisk, kulturen og de glade Colombianere.
Mellem dykninger tager vi en tur ud til et strand område længere mod Venezuela. Jo længere man kører herudad jo mere tørt bliver der, men strandene bliver til flottere og mere Caribien style. Vi kører til Palomino for at nyde kysten og måske surfe, men surfing er ikke godt, så efter et par dage på en strand er det tid til at komme videre. Vi skal tilbage forbi Taganga hvor der er god dykning, så vi tager 4 dyk yderligere, og nyder det nu endnu mere. Rigtigt godt vi har fået et certifikat – der er ingen tvivl om at vi vil komme ud at dykke igen. Vi har en deadline i Cartagene på afleveringen af bilen, men inden da slår vi endnu et par dage ihjel ved en dejlig strand og landområde inden vi når Cartagena.
Så skal bilen gøres klar til aflevering. Vi får ryddet ud i overflødige sten, muslingeskaller, slidt tøj, sko osv osv. så bilen står klar. Vi har ikke købt noget som helst tøj endnu på turen, så noget af det er ved at være godt slidt.
Som tingene nu engang fungerer her i Colombia, – ja i Sydamerika, så kan man ikke vide hvor lang tid det tager at aflevere bilen eller hvornår det kommer til at ske. Ifølge de oplysninger vi har fået fra vores havne-agent, tager det samlet 5-6 dage at aflevere bilen (til sammenligning tog det ca. 20 minutter i Hamburg), men her er det mere ”tranquilo” som man siger hernede. Efter nogle dage er bilen afleveret på havnen, men Politiet dukkede ikke op til narko kontrol da vi (vi er Bjerggeden og 6 andre der vil sejle deres bil til Europa) stadig ikke ved hvornår skibet sejler, så vi kører tilbage til hotellet, hvor vi samme aften får at vide at vi skal stille på havnen næste morgen tidligt til narko kontrol – Yes sidste del der mangler, så vi er klar næste morgen – for besked på at tømme alt ud af bilen………. Hvad? Vi har lige pakket alt ind, nå men ud med alt pik pak igen på en bagende varm havneplads og så vente og vente på narko politiet. Endelig midt på dagen dukker de op – en heldigvis meget flink narkobetjent (da jeg ikke har gidet at tømme bilen) og en hund med (nok grundet varmen formoder jeg) de længste nosser jeg nogensinde har set (mindst 20 cm lange – imponerende flotte). Han roder i vores ting og til sidst får vi lov at forsegle bilen og efter 3 udgangskontroller fra havnen er vi færdige – bilen afgår i morgen. Det er dejligt at få den afleveret, nu ankommer den i Bremmerhafen om godt 3 uger.
Vi lejer os ind på et luksushotel her i Cartagena – byen er en af spaniernes største fæstningsbyer, med bymur, fæstningsværk, velbevarede huse der er 3-400 år gamle, og samtidig en moderne storby med skyskrabere som vi ikke har set på hele vores rejse siden Buenos Aires. Dejligt sted at slutte af de sidste dage og i en uvant luksus.
Den 16. maj fløj vi fra Colombia og landede i Florida hvor vi lige vil bruge 6 dage inden vi lander i København den 23. maj.
Her åbner en helt ny verden sig. Vi tager et Padi open water dykkercertifikat gælder til 18 meter) her i Taganga. Det er formentlig et af de billigste steder i verden at tage det – 850.000 colombianske pesos hvilket svarer til 1.860 danske kroner – 3 dages kursus – med 6 dyk (blandet træning og dyk). Vi tager efterfølgende 4 dyk på 2 yderligere ture.