Måned: december 2017

Efter Valdes starter Patagonien der strækker sig resten af vejen mod sydspidsen af Sydamerika. Patagonien er idag en tør, blæsende ødemark, men det har den ikke altid været. I dinosauernes tid og helt tilbage til at den hang sammen med Afrika for 150 millioner år siden var den en meget frodig og med masser af vulkanisk aktivitet. Det er ofte bliver vist i film fra dinosauernes tid med frodighed og aktive vulkaner er altså sådan som det rent faktisk så ud.

I mange områder af Patagonien blev den vulkaniske aktivitet dog stor at aske, lava og støv dækkede hele områder til, og henlagde det sådan i mange milioner af år. De dyr (dinosaurer) og træer der blev dækket til er siden blevet krystaliseret af mineraler fra vulkanudbrudet. Vind og vand har siden fjernet vulkanlaget på nogle steder, så de krystaliserede træer, dinosaurer knogler og æg ligger på jordoverfladen.

Karenmarie har stor lyst til at blive en dinosaurer finder/forsker/fortæller som dem vi møder (og David Attenborough)

Forstenede træer i Bosques Petrificados

 

Valdes er er en halvø ud for Argentinas kyst, med en bugt nord for øen og en syd for øen. Rethvaler (ca. 1000 stk) kommer hvert år hertil for at parre og føde. Vi er her i den aller sidste del af sæsonnen og der er kun et par enkelte hunner tilbage med deres ene unge der snart vil svømme ned mod Antaktis for at æde det næste halve år.  Men vi når heldigvis at få et glimt af dem. Derudover ser vi et væld af søelefanter, søløver, og enkelte pingviner.

Efter 3 dage på Valdes gik turen mod Patagonien, men inden vi begynder rejsen videre nedad har vi besluttet at trækakslen på bilen skal skiftes. Den havde allerede en knakkende lyd hjemmefra, så Flemming har slæbt en trækkaksel i rygsækken fra Danmark. Vi fandt et dejligt rodet værksted, hvor bilen kunne komme gennem porten, der kunne hjælpe os. De bøvler noget med det, hvilket foruroliger lidt, men lyden er væk, så vi krydser fingerne for at det er lavet godt.

Alle, og det er faktisk ALLE de Sydamerikanere vi har mødt drikker en bitter te der hedder Maté. De slæber den med overalt, så man ser mange rende rundt med en stor termokande med varm/lunkent vand. Det ser vældig hyggeligt ud, så Karenmarie beslutter ihærdigt at hun vil igang med denne drik, og drikker første dag så meget at hun får ondt i maven (vist ikke fordi det smager, men fordi det ser Sydamerikansk ud 🙂 )

Bilen får ny brugt trækaksel