Vi tilbringer 12 dage i Buenos Aires. Byen er kæmpe, med meget forskellige bydele. Vi har bosat os i tilknytning til en lille park. Parker er noget der bliver brugt flittigt i Sydamerika, og det gør vi også, da det er et lille fristed for byens larm. Der er dog også en hundelufter park, så der er konstant gøen fra morgen til aften 🙂


Det første der rammer os er mængden af fattige i bybilledet. Allerede vores udlejer, Eze fortæller om situationen, da vi er hans første lejere. Eze er advokat, men det er hårde år i Argentina, så han er nødt til at leje hans lejlighed ud og flytte hjem til sine forældre. Inflationen i landet har de sidste år lagt noget over 100 % pr år…… Det er altså vildt! Hvis man har 1.000 pesos, så vil beløbet i løbet af 3 år have en købeværdi svarende til mindre en 100 pesos. Med andre ord så er der ingen der har penge, og alle skal tjene til dagen og vejen. Pengene skal bruges i dag for om lidt er værdien væk.
Vi mærker ikke nogen ubehageligheder, men ser at de hjemløse er hårde ved hinanden. De sover om dagen, og ikke om natten, sandsynligvis fordi den smule de har bliver røvet.


Det er sjovt at finde de små steder hvor de lokale kommer, så en meget anonym restaurant skal prøves.


La Boca bydelen er et fattigere område i Buenos Aires. Det var her Maradona slog igennem, og hele bydelen La Boca omkring stadion syder af fodbold, fest og farver. Små drenge spiller fodbold, og hver og en har drømmen i sig kan man mærke – måske sker det for dem.
Samtidigt er det et fattigt kvarter. Stemningen er fuld af liv, så i nysgerrighed kommer til at gå 1 blok udenfor “turist området” (det er altså kun 50-100 meter) og bliver stoppet af en flok lokale der peger os væk – Forsvind – Det er farligt råber de til os. Vi vender om, og skal finde tilbage mod vores bydel inden det bliver mørkt, overvejer om vi skal tage en taxi, men beslutter at vi godt tør gå strækningen inden det bliver mørkt, hvilket går fint. Det er ligeså fascinerende og levende, som det er råt og farligt.











Biksemad, med det hele, i den Danske klub i Buenos Aires – sammen med Dronning Margrethe, Prins Henrik, og Prinsesse Benedicte har indviet stedet. Afsluttet med kaffe, hjemmelavet vaniljekranse og brunkager.
Eduardo er kokken på stedet, og han har som næsten alle Dansk Argentinere gør, været i Danmark som ung. Her boede han ved en dansk familie og blev vild med leverpostej og dansk mad, så derfor er han nu kok på stedet. Han går derudover til folkedans da det bliver dyrket herovre :-).
Når man besøger Dansk Argentinere kan de næsten virke mere danske end os selv.

Skriv et svar