Cuzco, Inkaerne, den hellige dal og vejen til Machu Picchu

Cuzco er den mest turistede by vi har været ved indtil videre i de 4½ måned vi har været afsted – men det fjerner ikke charmen ved Cuzco idet den almindelige Peruaner lever her som om her ikke var turister, sammen med dem der naturligvis lever af turisterne.

Det var her Karenmarie kom på Chokolade kursus og lavede hendes eget Chokolade, hvilket hun syntes var helt fantastisk.

Inkaerne er blot en af alle de forskellige folk, der engang levede i Sydamerika. I dag er der ingen Inkabefolkning tilbage ligesom (næsten) alle de andre folkeslag, er de udryddet af og efter Spanierne fandt Sydamerika. Inkaerne er dog det indianerfolk der fik opbygget det mest organiserede styrede samfund, og de har efterladt nogle imponerende bygningsværker i en byggestil som ingen andre har kunnet. Inkariget var større end romer riget, og med et samlet vejnet på ca 40.000 km. Inkaerne tilbad Solen som den øverste gud, men også alt andet i universet og naturlige fænomener der var med til at skabe liv, så som jorden, lyn/regn, himlen, stjernerne, månen, solhverv (årstid), altså alt det vi i dag ser som en selvfølge – det er da smukkere en så mange andre trosretninger/ideer der er i verden. Men Inkaerne troede også på at man måtte give noget, derfor ofrede man ting, dyr, – også mennesker. Det er måske lige groft nok…. Læs selv mere om denne fantastiske kultur som i dag er væk.

Omkring Inkaernes hovedstad Cuzco ligger utallige ruiner af byer og man kan bruge måneder her. Mange ligger der bare ubeskyttede, mens andre får mange besøg er delvis renoverede. Fælles for alle ruinerne er at Spanierne har brugt mange af stenene fra Inkaernes bygningsværker, så det der står tilbage i dag er kun en lille del af det der har været. Machu Picchu er den eneste der står originalt, da den ikke blev fundet af Spanierne. Bygningsmæssigt er det dog langt fra denne der er mest imponerende -der er utallige meget større og ikke så kendte værker, vi besøger kun lidt af dem – se billeder.

En stor del af fascinationen ved Machu Picchu er at denne by kunne ligge gemt så mange år for omverden, den fantastiske beliggenhed og mystikken om byen. Vi vil ikke tage turisttoget til stedet (meget dyrt), og finder at der går en vej gennem den hellige dal ud i nærheden af stedet, hvorfra man kan gå det sidste stykke til foden af Machu Picchu, og så op – det lyder meget nemt 😊 – ligner et par timer på kortet, så afsted. Men jo længere vi kommer ind i den hellige dal jo tættere bliver bjergene. Vi har da aldrig kørt i så mange sving og så meget op og ned, til sidst er det kun en smal smal jordvej oppe på en bjergskråning, værre end dødens landevej. Se video :Vejen gennem den hellige dal mod Mchu Picchu

Det har taget hele dagen at køre herud og det bliver mørkt, så vi tager lommelygter og pandelamper på og går 9 km mod det sted ude i junglen vi kan overnatte (en tidligere gård), næste morgen det sidste stykke og en drøj stigning op på Machu picchu. Det er fantastisk, uanset om nogle turister måtte sige at det ikke er, – så er det. Beliggenheden, historien, mystikken, er der…. Det er som om man er tættere på naturen, jorden, himlen og nok netop derfor Inkaerne med deres tro byggede her.

Overalt i Bolivia og Peru er der markeder hvor lokale bytter deres varer. Det er også disse steder mad bliver handlet – vi har endnu ikke mødt en fødevarebutik hvor man kan købe ind, så det er på markeder og handle. Det største problem for os at købe er kødet, da det i vores termologi ikke er fristende, men en mand kan ikke leve uden kød!!, så vi se og lugte os frem. I byen Pisac er også lokale vævede stoffer og andet håndværk, som vi får handlet til vores hjem i gode gamle Danmark.

Karenmarie hygger sig med at lave  sin egen chokolade – det er blevet nydt flere  uger efter 

Ingen i verden har nogensinde lavet så smukt og præcist stenarbejde som dette. Til hver sten blev lavet en træskabelon således sten kunne formes. Herefter op hvor den skal indsættes, her foregik slibning af stenen (med en hårdere sten) hvorefter stenen blev sat endelig på plads. Det er sgu fascinerende.  

Sacsayhuaman, inkaernes militæranlæg, og deres største bygningsværk lige ovenfor Cuzco. Idag er der kun fundamentet tilbage (ca 20%) idet Spanierne tog resten til at bygge kirker i Cuzco. 

Bygningsværket tog ca 70 år at lave med 20.ooo mand der blev udskiftet hver 2nd måned

Alene denne sten vejer ca 130 tons og alle sten er slæbt fra et bjerg 4 km borte. Stenene er sat i et zig zag linie som et lyn – for at tilbede lynet. Hele anlægget er udformet som hovedet på en Puma mens Cuzco er kroppen på pumaen (tilbedelse af pumaens styrke).  

Oven for Cuzco et kæmpe område med ofre sten. Her blev alt tænkeligt ofret til jorden, naturen, regnen, solen, osv osv. Hullerne er lagt så blodet løber ned i disse, og med en lille tud ud på jorden. Hvor Charlotte sidder er offerpladen.

Den hellige dal

Der er meget stejl i den hellige dal.

Dette er den billigste vej ud mod Machu Picchu

Opstigningen 

På toppen med udsigt til Machu Picchu

Svedig famile

Adskellige terasser om byen der samtidig sikrer fundament for byen. I midten af byen/bjerget er der noget så usædvanligt som en kilde (derfor byen er lagt her) og via et stort afvandings system løber det ud til bade, og markterasserne om byen 

Hvil ved solporten, hvor Inkaerne fik deres første syn af byen (baggrunden) når man ankommer af Inkastien.

En af 2 Inkaveje der fører til Machu Picchu 

typisk landejendom i bjergene Peru

Kvinde væver noget af det bedste man kan i Peru. Sjalet hun har på har taget 2-3 måneder at lave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *