Første møde med Andes fra Bariloche og dage sydpå

Vi er nået til Andes bjergene. Det er denne bjergkæde vi vil følge ned og op igen på hver side og igennem. Efter pampa krydsningen nyder vi nogle dage ved søer og trekker i nationalparker. Overnatning foregår de smukkeste steder, ved floder, søer osv. Vi ligger et par dage ved Bariloche, som er et yndet Argentinsk turistmål. Fra Bariloche og sydpå går man ind i Patagonien, og der er ca. 3000 km kørsel til verdens ende. Det er en tur vi glæder os til, men også lidt nervøse. Der er øde strækninger og barsk natur, – er bilen nu i orden, – hvad kan ske, – har vi det rigtige tøj, osv. osv.

Efter dage hvor vi har nydt søer der er så rene at man sikkert kan drikke vandet, starter vi forsigtigt turen. Vi kører ad mindre grusveje tæt på Andes. Vejene i Argentina svinger vildt i kvalitet, selvom det er samme vej/hovedvej. Vejene er enten ikke lavet, eller dårligt vedligeholdte. Grusvejene får ikke besøg af vejhøvl som derhjemme, så den har lagt sig som et vaske-brædt, der i den grad giver bilen nogle gedigne TÆSK. Farten ligger fra 15 km/t og op til 50 km/t de muligheder vejen tillader (vi håber bilen er stærk :-)), men vi kravler langsom sydpå. Men omgivelserne belønner en med smuk natur, og det har vi glædet os til.

Ved Bariloche søen
Vand så klart at man sikkert kan drikke af det, er det herfra og hele vejen sydpå
Overnatning ved lago Rivadavia
Krystal klare floder
Kæmpe gamle træer – Arrayanes,, verdens bedste bestand af en myrtle skov.
Udsigt på en trekkingtur. I baggrunden ses floder, søer og bagerst en gletcher.
Sandwich og chokolade efter en trekkingtur er godt
Verdens hårdest træ – Alerce gror kun på disse bredegrader, og gror kun 0,5-1 mm pr år, og arten hører blandt de ældste i verden, -er 60 meter høje og den ældste er 6000 år.
Denne stamme er 700 år gammel, og mærkes som granit.
Road selfie
Vores juleaften-sted
Godt man er vejingeniør og har bygget meget, så man lige kan vurdere bæreevnen inden vi krydser.
Nysgerrige børn der leger med deres hest
“vilde” heste

Føllet er blevet fanget bag et hegn. Både føl og hoppen har brækkede ben og er udmarvede. De er tydeligt skræmte over vores tilstedeværelse og ikke vant til mennesker, så vi fortsætter inden de gør skade på sig selv – det passer ikke Charlotte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *