Danske bosættelser på Pampaen

3-400 km syd for Buenos Aires slog størstedelen af Danske immigranter sig ned. Danskerne kom hovedsageligt i en periode efter ca 1850 og igen ca 1920 – herefter kun ganske få. Dengang var Argentina et rigt land og Danmark fattigt, hvilket er vendt siden så derfor stoppede dette. I og med der ikke kommer flere herover ebber det danske sprog ud herover. Men det er fantastisk at se hvor stor indflydelse danskerne endnu har i området, selvom sproget nok synger på sidste vers. 

Besøg i Tandil . Hans Fugl (ham der står en statue af) var hovedårsag til at danskere begyndte at flytte til området, og udvikling i Tandil .

Billeder fra Bar Rex i Necochea hvor danskerne har mødes (og den kvindelige ejer taler dansk). Væggene er fyldt med danske ting medbragt ved immigrationen. Det er billeder af ting der har betydet noget for danskerne på denne tid

Der er billeder af flere store danske fuldriggere skibe der viser at danmark historisk har en stor historie på havet. Billeder og broderier bla. fra “Slaget på reden i 1801″. Hvor Danmark i uset heltemod”sejrer” (alt efter hvilke udsagn) over den totale overmagt, England, uden hjælp fra allierede.

Sejl der viser at Norge var en del af Danmark (indtil for 200 år siden) 

Overalt hvor vi stopper i Necochea møder vi danskere der kommer hen og vil snakke. Denne gamle 80 årige fortæller om sit liv og tilknytning til Danmark – han har aldrig selv været i DK, men taler dansk da han lærte det som barn af sine forældre der også begge var født i Argentina. Han siger desuden at den største forskel ikke er at han taler dansk, men at han tænker dansk – hvad det så end betyder?? – men han var en hotelejer der angiveligt har godt styr på sin forretning.

En Argentiner, vi møder, der kan flydende engelsk fortæller om danskheden i området. Han arbejder for et Fransk firma, sælger af gødning til landbruget og har arbejdet i flere områder af landet, men er flyttet til dette område da han kom i bekendskab med danske aftagere af hans produkter. Han fortæller om hans syn på efterkommere efter danskere. Det er stærke ord; disse er mere intelligente, tænker i udvikling af deres forretning, men allervigtigst, så er de ærlige. Han fortæller samtidig landet/landbruget er opdelt/ejet af få store firmaer i Argentina, og at landmænd lejer deres jord (typisk størrelse på en gård er 500 hektar). En stor del af efterkommere af danskere har dog formodet at frikøbe sig dette, driver det som familiegårde og disse har udviklet sig mere.

Hans børn går på den danske skole, da det er den bedste skole siger han og anbefaler os at besøge den, hvilket vi gør dagen efter.

På den danske skole i Necochea møder vi en Argentinsk, dansk talende lærer der gerne vil vise os rundt på skolen (har selv boet 6 år i danmark). Skolen bestyrelse er med danske rødder og hun fortæller lidt om forskellene i forhold til en typiske argentinsk skole, at man arbejder mere med at opbygge et helt menneske, – vil at man skal lære mere end læringsmål, hvorfor der her er ekstra timer i form af kreative fag, gymnastik, lærring om miljø, affald osv. som vi godt kan genkende. Der bliver ikke talt dansk på skolen, men da hun selv gik der for ca 30 år siden var der timer om Danmark. Undervisning på Dansk var stoppet nogle år før.

I området findes mange danske klubber. Vi gik desværre glip af den store sommerfest i La Dulce sidste weekend, men vi har fundet en kom sammen ved et sted der hedder Dannevirke, som vi skrev til, og blev budt med til.

Dannevirke ligger ude midt i ingenting idag, idet alle der har opbygget stedet er fraflyttet. Oprindeligt boede der masser af danske bønder omkring her, så man byggede en skole for de danske familier, på jorden tilhørende den ene gård (Mathiesen) men da landbrugene selvfølgelig er blevet større er gårdene væk, og stedet helt for sig selv uden skole. Klubben for efterkommer efter dansker har siden holdt til på stedet, og havde 2 dage inden vores besøg haft imponerende 93 års fødselsdag.

Da vi desværre ikke kan Spansk, var vi spændte på om nogle kunne tale Dansk med os, men det var der heldigvis en masse der kunne. Det var imponerende hvor meget tilknytning de alle stadig har til hinanden, til det danske og deres traditioner. Mange af dem kunne tale dansk, havde været i Danmark, eller havde børn/søskende m.v. der enten havde været i Danmark eller boede i Danmark. Der var masser af danske for og efternavne, selv på unge mennesker. Det var en fantastisk oplevelse at høre om deres familier og deres liv og tilknytning til stedet. Vi var meget glade for at kunne være med til en festdag i klubben, hvor der blev spist, drukket, spillet banko, samvær, lege mellem voksne og børn, og da dagen var gået spiste vi rester med dem der var tilbage, og sluttede først til midnat. En masse dejlige mennesker og en oplevelse vi helt sikkert vil huske.

Der var meget langt ud til klubben ad jordveje

Fest i den Danske klub Dannevirke

2 meninger om “Danske bosættelser på Pampaen”

  1. “At tænke dansk” kan både betyde at man tænker på de danske værdier omkring traditioner, tænker på måder at gøre ting på osv. Det kan også betyde (hvilket jeg tror han mener), at ens tanker er danske. Fx da jeg selv rejste rundt i verdenen, og talte engelsk hver dag, der begyndte mine tanker at have engelske ord, fx hvis jeg skulle handle ind, så huskede jeg mine indkøb med de engelske ord, og mine drømme foregik også på engelsk til sidst. Måden jeg skrev postkort på blev også ændret til den engelske ordstilling.

    Lyder super spændende det I får oplevet. Er pæn meget misundelig 😉

    Rigtig god tur
    Kh Lena

    1. 🙂 ja det kan godt være, jeg tænker det har noget med lidt mere orden i tingene, at passe forretningen, og sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *