Resten af vejen op gennem Bolivia

Vi kører fra Tupiza over Sucre der er den gamle hovedstad i Bolivia. Sucre er Bolivias smukkeste by – her har Spanierne opbygget byen og den ligger ud mod kanten til Amazones – lidt lavere og mere frodigt. Spanierne har ellers generelt ikke haft stor interesse i Bolivia – hvor terrænet er i ca 4 km som det er i det meste af landet, er her tydeligvis fattigt – folk på landet hyrder lamaer, nogle køer+ en ekelt hest/ædsel her og der –  og hvis det er muligt dyrke et lille stykke jord. Der er strøm til helt enkelte huse, nogle har solceller og batterier andre har ingenting. Vi har ikke set nogen have opvarmede huse – der er i de fleste områder ingen træer, så man brænder lidt tørret lamamøj, eller græs af når man skal lave mad eller hvad de nu gør. Der er skudhuller i mange skilte 😉. Husene meget små, så folkene kryber må krybe sammen når mørket og kulden kommer ved 19 tiden om aftenen, og varmen kommer først igen ved 7 tiden om morgen, så det er lang tid. Her er det ok varmt om dagen og meget koldt om natten. Folk er meget små, – alle kvinder går i flot hjemmevævet tøj, bowler hat, og har 2 lange sorte fletninger. Det er virkeligt autentisk, og lækkert at endelig at være nået til et sted hvor Spanierne ikke har overtaget/udslettet alt, og befolkningen er original.

Folk i Bolivia lever som ovenstående (af ingenting) eller arbejder med de 2 ting landet tjener penge på; olieproduktion eller i miner. Mineproduktionen er det der fylder mest. Charlotte vil ikke med ned i en mine, selvom det er muligt i en by. Det er meget usundt at arbejde i en mine. Mineraler, støv, dårlig luft gør at minearbejderne får stenlunger. Typisk arbejder man i en mine indtil lungerne er nede på 50% funktion – eller max ca 20 år, og når man så starter som 15 årig, så betyder det at man som 35 årig ikke kan meget mere. Det er barsk, så vi skal ikke hyle i DK.

Ved en minudgravning ved Sucre stødte man her på et kæmpe område med forskellige dinosaurer fodspor afsat i et tidligere søområde. De er tydelige og afsat af flere forskellige dinosaurer arter.

Nå men i Sucre er det tid til at få skiftet den berygtede renoverede trækaksel, og da vi får kigget ind bag hjulet hænger støddæmperen i 2 stykker. Generelt er det da utroligt som alting bliver smadret – det er man slet ikke vant til når man kører på de fine danske veje. Nå men vi kører fra Sucre i en bil der kører super uden mislyde eller noget der knager – det er dejligt. Vi opdager også at de andre biler tanker ilt. De har et iltanlæg til bilens forbrænding, som vi overvejer at investere i, men da vi er lidt nærige tænker at vi indenfor en overskuelig tid må være færdig i det høje. Tilfredse drager vi afsted mod hovestaden La paz med sort røg bag os som ikke engang de gamle busser/lastbiler kan hamle op med.

Her koster diesel ca. 9 kr./liter for udlændinge og under 4 kr./liter for bolivianere, men heldigvis kan man handle med dem på de gamle stationer uden overvågning, så vi får det til omkring 6 kr./liter, og hvis ikke videre til næste tank.

Selvom vi har købt kort over hele Sydamerika af Garmin, så er hele landet så godt som blankt, så vi må klare os uden, hvilket betyder at vi kommer ufrivilligt langt ind i La Paz – ufattelig tæt trafik – ja det er svært at forklare hvor tæt, men man nu forestiller sig 1000 dræbersnegle nede i et glas, så må det se sådan ud oppefra. Vi slipper ud og mod Titicaca søen – Verdens højest beliggende farbare sø der både er beliggende både i Bolivia og Peru. Mange turister tager ud på søen for at besøge øen Isla del sol, hvor solen ifølge Inkaerne blev født. Øen er dog ikke idyllisk, og vi får fortalt at befolkningen derude er voldsomt uenige – for ca. 1 måned fandt man en kvinde, en enlig turist, stukket ned der gik en tur til den nordlige del af øen. Stadig drager masser af turister stadig uvidende til øen men det bliver uden os – det er ikke helt fredeligt overalt.

Bolivia er barsk, flot og uspoleret og vi har virkelig nydt at være her.

Karenmarie ved fodspor af en langhals – verdens største dinosauer

Her de virkelige dinosaurer 😉 

Typisk boliviansk by i 4-4,5 km højde, på vejen mellem Sucre og La Paz

Typisk fattig bolig i Bolivia, lever af et lille stykke jord og hyrder (typisk lamaer) – det er virkeligt svært at se hvad man lever af når man bor her

Der er mudder/stenskred ud på vejene hele tiden, men heldigvis er der hul igennem overalt, ellers er vejene i Bolivia pænere end forventet 

Kvinder i traditionelle dragter

Titicaca søen og i baggrunden Isla del sol, hvor solen blev født ifølge Inkaernes tro

Vi krydser Titicaca søen på en fladpram. Vi får lov til at være på prammen sammen med bilen, men hvis der skal busser over bliver passagerne sejlet på en anden båd, da disse fladpramme tipper eller braser sammen ind imellem. Vores vrider da også ½ meter i bølgerne og knager. Der ligger adskillige køretøjer og pramme på bunden får vi fortalt 

Stedet hvor Thor Heyerdal fik lavet båden til kon tiki ekspeditionen

Marked i La Paz og kvinder i traditionelle dragter

Vi fejrer Charlottes fødselsdag på byens fineste restaurant med 1 mulig ret- fint og meget grøn  

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *