Cordilleras Blanca – del II

Vi skrev i sidste indlæg at vi ville videre, men disse bjerge imponerer som Torres del Paine (i Patagonien) (som har været favoritten indtil videre) så vi bestemmer os for at blive her og se lidt mere inden det er farvel til de HELT høje tinder. Dette er verdens højeste tropiske bjergkæde med nogle af de mest imponerende snedækkede bjergtoppe, og efter en dag i Termisk bad til 7 kr./person er vi klar.

Først finder vi en bjergtop på 5150 meter som skal bestiges med pigsko og isøkse, og som vi mener kan bestiges – Charlotte melder fra med det samme, da hun ikke kan få vejret, men Karenmarie og jeg vil gerne op og se ud over verden. Vores gode Guide, Roland, kalder det ”easy” og Lazy mountain” så det bør jo være nemt :-). Vi bliver dog klogere – selvom vi er i ok form (skulle vi mene) så bliver det en hård tur. Natten/dagen inden vi skal afsted (4am) har der været nedbør så bjergtoppen er dækket af nyfalden sne hvilket gør det hårdt. Efter at være nået ca ½vejs op på isglatte klipper er vi nået til is området. Vi tager pigsko og isøkserne frem, og binder et reb mellem hinanden – Vi er 3 – Roland, Karenmarie og Flemming. Den nye sne er dyb, og hver 3-4 skridt falder jeg 1 meter ned i sneen. Vi kæmper og kæmper, holder pause, græder lidt, og da Vores guide siger der er 10 meter tilbage er det befriende. Vi når toppen – jeg kan tydeligt smage blod i munden fra nogle revne lunger, men det er fedt!!!!!!!!! Desværre får vi ikke den fantastiske udsigt som vi ønsker – de sidste 100 meter gik vi op i tåge og kan se 10 meter – men stadigvæk er her sejrsglæde. Vi bliver her ½ time og håber på opklaring – spiser snacks – får bygget en Dansk snemand, så andre kan se at dette nu er et territorium tilhørende Danmark. Nedstigningen er sjov – det er ikke så hårdt og vi glider/vælter i/på sneen, men alt er sikkert med rebet imellem os. Fed oplevelse.

Efter velfortjent øl, inkacola (ja inkaernes har deres ”egen” cola – den er favoritten hos Karenmarie) og pizza kører vi lidt nordpå langs bjergkæden og op i en dal til Laguna Paron, hvorfra man kan se bjerget som er vist i starten af alle Paramount film. Vi trekker fin ud til endnu en laguna, men vi er sgu lidt matte og et par hundrede meters op-trekking gør os trætte – men det er en flot tur – tinderne, bjergsiderne, og søer der er mere grøn/blå end før er så flot som det kan være.

Dette bliver farvel til bjergene Cordilleras Blanca – Karenmarie udråber dette område til det bedste vi har set/oplevet – og så var det endda ikke engang planen at vi skulle hertil, – men måske tilbage hertil en dag?.

Klatring mod toppen

På toppen

Verdens højest beliggende tunnel
Mange sten på vejen – Der er adskellige kors langs vejen, og Roland fortæller at her hvert år dør mellem 30 og 50 mennesker på strækningen over bjerget – de kører ad H…… til i Peru
Cordillaera bjergene set fra Hurraz
Paramount bjerget
Mor og datter vi bor ved siden af ved Laguna ParonLaguna Paron
Skide godt hvad man kan få dem til – Karenmarie som Jack Sparrow og Charlotte som galionsfigur på The Black Pearl

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *