WOW – Vi får den varmeste velkomst i dette land.
Godt nok skal vi lige forbi en korrupt politimand der slæber mig ind på politikontoret og forsøger at få 300 dollar ud af os – forsøger til sidst med 50 dollar, da han mener der er meget ulovligt på bilen benægt benægt benægt benægt og no hablo espaniol igen og igen – og vi får papirer tilbage så vi kan køre derfra. Dette kommer man ud for i Sydamerika, men efter man har mødt en del betjente bliver man vant til det – de er flinke nok, men prøver lige til.
Landet er markant anderledes lige fra grænsen af – her er frodigt, bananplantager, kakaotræer og i den første by vi kommer til er der tydelig velstand – en rig bydel.
Nå men nr. 2 mand vi møder på en p-plads (Nicolas) da vi skal ind og handle, købe internet til landet osv. Vejleder os i den fulde oplevelsestur i Ecuador – verdens bedste land ifølge ham. Senere i storcenteret finder han os – han har ledt efter os fordi han gerne vil have at vi bor et sikkert sted – han har fløjet i militæret – været i Norge 3 gange for at flyve med helikopter og fløjet med præsidenten af Norge – Hmmmm?? hvad vil han (dansk mistænkelighed), nå men hvor intet vover- Vi kører hjem til ham og overnatter på p-pladsen til hans 200 m3 lejlighed i et meget luksuriøst område af byen. Her kan vi bo sikkert bag vagtværn, med stor pool. Dagen efter inviterer hans familie på limonade der bliver til frokost med kæmperejer m.v. i hans hjem indtil vi tager derfra.
Vores kurs er mod kysten og han har fortalt at vi skal køre ud til han GODE barndomsven Vito der har et sted på en surferstrand – Vito er kommet til skade og har nok røget og drukket for meget, men er flink. Efter den gode oplevelse tænker vi at vi ligesågodt kan fortsætte (og vi vil ud at prøve surfing). Vi ankommer til Vito`s grund ved stranden, og det er sgu en anden verden. Her er ikke vand på et klamt toilet, og meget beskidt, men vi er efterhånden vandt til lidt af hvert, og man kan jo stå op og skide. Vito siger vi kan bo gratis, da vi kommer fra hans ven.
Her bor nogle mennesker der ja hvordan forklarer man det?? De siger at de kunne lave et cirkus, på stranden, i byen er her er tyk af hash røg, man drikker, der er dårlige livsoplevelser, men stadig drømme. Vito ser vi ikke – meget af dette virker også lidt trist -vi har fået at vide at Vito nok har røget og drukket for meget. Nå mens vi stadig undrer os over hvilket hul vi er bor i forhold til stedet vi kom fra, nyder vi stranden, restauranterne, øver surfing. Nå men langsomt finder vi ud af manden her (Vito) faktisk har en historie – han var surfer (den bedste, men hvem tror på det på en strand med hashtåge), nogle mener han kom galt afsted pga. alkohol og hash, men en af dem der bor her fortæller at han i 30 år tog ud og harpunfiskede – en dag fandt man ham på stranden, og han siger selv at han blev bidt af en søslange, og deraf fik sin hjerneskade. Hmm ja ja flere historier tænker vi. Nå men et par dage går mere med surfe, og en dag kommer en pige ud af hytten foran stranden, og straks kommer løbende 3 fotografer efter hende hun posere lidt og tager ud og surfer. Vi spørger en af dem fra ”cirkusholdet” som vi bor sammen med hvem hun er – det er Vito`s datter, og hun er god til at surfe fortæller han – hvor god spørger vi? – Hun er den bedste i Ecuador (hmm ja passer det nu også og hvordan måler man det tænker vi) – Wow siger vi – efter lidt fortsætter han – Hun er faktisk også den bedste i hele Sydamerika – endnu en pause – og hun blev nr. 2 i verdensmesterskabet – hendes bror der bor derovre er også god, men ikke ligeså god. Hmm det kan sgu da godt være ham Vito alligevel var den bedste på denne strand tænker vi.
Det er sgu sjovt som man kan støde ind i nogle der er blevet til noget hvor det mindst er ventet – det er ikke kun drømme på stranden – nogle bliver til noget – dejlig at opleve.
Manden vi mødte da vi var ude og handle gav os den fedeste velkomst vi har oplevet endnu i Sydamerika, og har sendt os videre til dette sted – tak for det.
