Vi har nu forladt Ushuaia, og skal starte den store tur op langs andelsbjergene. Vi skal sejle væk fra Øen Tierra del Fuego for at komme væk. Der er 2 mulige veje op til færgen. Den ene er den samme vej som vi ankom – den anden er en 300 km jordvej, med en grænseovergang, og lidt uvis (vi har læst at broen over denne grænseovergang er brast sammen, så man skal køre gennem en flod, men vi hører også fra en tysker i en Landrover at vejen er fin) vi er enige om at vi drager derudad og så må vi se hvad der sker. 300 km jordvej kan være ekstremt forfærdeligt at køre på men vejen ser fin ud, og det fortsætter den heldigvis også med at være. Charlotte insisterer dog på at jeg skal gøre noget ved støvgenerne i bilen, da det er overalt i bilen. Jeg køber noget bånd og sæter det til tætning i ved bagklappen, så vi (Charlotte) håber det hjælper.
Vi kører en flot tur ud over et øde, meget tørt landskab som er kendetegnene ved Patagonien og ankommer fint til Grænseovergangen ud af Argentina uden at have mødt andre på vejen. Der står et fint grænsekontor, men der er tilsyneladende ingen toldere. Vi leder uden at finde nogle, men efter lidt tid dukker den ene tolder op og han mener den anden sover, men får ham hentet. En (alle) grænseovergang består altid af en Argentinsk side og en Chilensk side – de ligger ofte nogle kilometer fra hinanden. Der skal mindst 2 tolder til for at godkende pas og bil ved HVER grænseovergang (det er jo 2 forskellige stempler , hvilket ikke kan klares af en😉). Vi får vores stempler og kan fortsætte til den Chilenske side/kontor. Heldigvis har de lavet broen over floden så vi passagerer nemt (det må i øvrigt dette sted de i TopGear i Sydamerika også krydser grænsen).
Det totalt øde landskab ser barsk ud og i forgrunden kan man se andelsbjergene med sne på toppene. Det blæser en konstant hård vind fra andelsbjergene mod Øst, hvilket vi egentligt oplever i hele Patagonien. Ikke alt er tørt og vi finder noget bevoksning i nærheden en fin sø hvor vi overnatter og fisker. Jeg prøver også et par timer i floden Rio Grande, der skulle være noget af den mest eftertragtede til fluefisker. Vi passagere en pingvinkoloni inden vi til sidst ender ude ved en dejlig asfalteret vej igen. Lækker tur i et barsk og koldt område.
Tierra del Fuego er det første sted vi møder folk af anderledes udseende end de Europærer der har imigreret Sydamerika. Indianerne/Eskimoerne/Ildfolket blev de kaldt og på grund af dette afsides sted, og at dette er en ø, har denne del af kontinentet ikke været interessant tidligere. Men indianernes kultur og sprog er væk i dag. Europæer, hovedsageligt Irer flyttede til Tierra del Fuego først i 1900 tallet da landet kan bruges til får, og så startede udryddelsen af Ildfolket. Der blev sat pris på indianerne, men enkelte må dog have overlevet irernes udryddelse.
Nedenfor nogle billeder fra turen på ødemark Tierra del Fuego:
Inden turen insisterer Charlotte på at bilen skal være tæt for støv, så jeg prøver at tætne med noget fugebånd på bagklappen
Ud over Tierra del Fuego
Efter at have vækket grænsevagterne åbner vi selv grænsen
Hygge ved overnatning
Vinden er konstant og hård fra vest
Sådan!! aftensmad er fanget