Området heroppe er rigtigt flot, men desværre også meget højt og det er Bjerggeden ikke så glad for. Samtidigt har der i området været en del regn, der gør det noget usikkert om vejene er mulige at køre på. Vi har derfor opholdt os ved de større færdselsårer mod Bolivia og i lavere højde. Vi ønsker samtidig at komme til et andet land for vi har hovedsageligt været i Argentina og Chile de sidste 4 måneder.
Bilen; får vi lavet i Salta. Vi finder en lille meget beskidt mand, der kan lave vores trækaksel, så det får vi gjort – just in case. Vi besøger samtidig en mekaniker (igen) da der er lyde fra hjulophæng – det viser sig at begge styrarme er smadret og en bærerkugle til hjulet er helt smadret. Vi har kørt 12.000 km på motorolien, så den tappes af. Det viser sig at være yderst tiltrængt – olien er tyk af sod og ikke med meget smøreevne – ødelagt. Historien med reservedele er det sædvanlige – vi kan ikke få reservedele til en vestlig bil, men heldigvis kan andet tilpasses. Vores bil er ved at blive forvandlet til en VWFordNissanToyota.
Besøg ved en af de sydligere Inkabyer El Shincal syd for Cafayate. Byen er opbygget som Inkaernes hovedstad Cusco bare i miniformat. Byen og bystyret i det lavere område og på 2 høje tæt på byen tilbedelse af sol og måne (som Machu Picchu). Inkaerne havde vejnet helt herned med løbeposter, således byen kunne styres fra Cusco. En besked kunne leveres på ca. 5 dage og der var ca. 18 timers løb mellem hver løbepost. Inkaerne har samlet set haft 30.000 km belagte veje. Meget er væk eller ikke fundet endnu. Denne by er først fundet og gjort fremkommelig for få år siden af lokale. Regeringen bruger ingen penge til dette, så her er stadig meget at finde/udforske.
Mange floder løber stadig over vejen efter regnvejret, men er nemme at passere.
I området er der hunderacer uden hår – skulle nedstamme fra Inkarigets hunde
Ved Cafayate klatrer vi op gennem en kløft og ender ved et vandfald. Der er guider der ville ledsage os op gennem kløften mod betaling, men det gad vi ikke – Vi kom herop, men det var en udfordrende (lidt farlig) tur.
Vingårde overalt endda med smagning langs vejen – lækkert
Flot natur i hele området med alle mulige former for klipper og farver – indimellem vingårde
Ophold i Salta ved en kæmpe pool der er mere end ½ km lang – Det nyder Karenmarie.
Poser er ved at eksplodere i bilen når vi kommer lidt op i højden – her 3,4 km over havet.
Farvede bjerge ved Humahuaca tæt på Bolivia