Vi kører fra Cochrane sydpå for at se byen Tortel i den sydlige ende af Carretera Austral, der indtil 2003 ikke har haft vejforbindelse, men kun forbindelse via havet. Det er en særpræget by, da den er uden veje og forbindelser gennem byen foregår via havet og træ gangbroer. Byen lever i dag også af turisme, men indtil vejen blev bygget var det hovedsageligt skovning og træskærer arbejde de udførte.
Vi havde håbet på, at en enkelt restaurant havde åbent i byen, men de har lukket alt ned, så vi må holde nytår på en rodet parkeringsplads, hvor vejen ender på byens torv, med grillpølser på menuen. Mange mænd i byen er ved at tilberede kødet de skal spise, så der hænger afpelsede får uden for husene – de bytter kød – får en bajer – kvinder og børn glæder sig til familie Parilla – det ser hyggeligt ud. Vi holder lidt nytår, så meget vi nu kan her, der er franske kartofler til maden waahuu!! og vi holder ud til midnat. Vi regner ikke med at der sker noget som helst kl 24, så da der bliver affyret 2 nødraketter af og en ældre dame kysser os godt nytår, er det mere end vi har forventet og vi går glade i seng.
Efter et par 100 km kører vi igennem regnskov. Det vælter ned med regn, og der er vand overalt. Der helt vildt fedt at se noget så frodigt efter så lang tid i det meget tørre og blæsende Patagonien. Ufatteligt at der er sådan en forskel på få hundrede kilometer – i Chile regner det og i Argentina er det tørt. Der dukker også bebyggelse op oftere og oftere, så vi er ved at forlade det øde Patagonien. Vores plan er at følge Carretera Austral hele vejen op (ca 1200 km), men vi hører, at en stor del af vejen er afspærret grundet et nyligt stort mudderskred med 5-? døde nær byen Chaiten. I Tortel samlede vi 2 cyklister/blaffere op, der kunne fortælle at de havde sovet på et hostel/camping der i dag er væk, og at en af de cyklister de havde fulgtes med havde boet i området da skredet kom. Han havde nået at tage nogen af sine ejendele og cykle fra skredet. Nå men området er ødelagt og vejen er lukket og forventes først klar efteråret 2018. Der er i stedet indsat en færge fra en lille by på en ø ved stillehavet og til den større by Chaiten hvorfra vi kan fortsætte nordpå. Færgen er gratis da den er en del af vejnettet, så vi udnytter den mulighed og tager 7 timers sejlads på Stillehavet. Inden vi når Chaiten er vejret slået om og de næste dage byder på dejlig solskin og 20-25 grader – det glæder vi os til. Vi kan fra havet se hele bjerge med døde træer, efter et vulkanudbrud (vulkan Chaiten) i 2008. Man var ikke klar over at her var en aktiv vulkan inden udbruddet, men vulkanen sprang i luften i en sådan kraft at en kubikkilometer sten blev kastet rundt og aske blev spredt over store områder (helt til Buenos Aires). I dag ulmer vulkanen og man kan besøge den. Angående det nylige mudderskred (vist nok den 17. december 2017) hører vi at man ikke ved hvor mange der er døde endnu, men man er oppe på forventet ca. 15-? + 20 savnet. Idet man ikke har info om hvem der var i området, (særligt turister) kan man ikke komme det nærmere. Man er helt vant til sådanne natur scener her i landet. Chile er et af de lande med flest aktive vulkaner + stejle bjerge, regnskov osv.
Nå men der er fred og ro i byen, der nyder at det gode vejr er kommet, ligesom vi gør efter lang tid sydpå i koldt vejr. Vi nyder en dag ved Stillehavet, hvor Charlotte får kæmpet en hel dags kamp mod støv i bilen. Alt bliver rengjort og sengetøjet vasket, så må vi se hvor længe det holder. Karenmarie og jeg holder os væk – spiller frisbee og nyder stillehavet med delfiner lige ude foran bilen– ”så kan hun ha det veet”. Dagen efter trekker vi op og ser vulkanen der sprang i 2008. Der ryger endnu fra hele grusbjerget og vi kan se hvordan der er møbleret godt og grundigt rundt på bjerget + alle de døde træer. Træerne tilhører sorten Alerces der kan blive op til 4000 år gamle.
Næste morgen skal vi med en færge da denne del af Carretera Austral skal sejles, men man har åbenbart valgt ikke at sejle – der kommer måske en færge senere kl 15-16-17 men ingen ved havnen ved noget, så vi sætter os og venter. Det var samme historie sydpå, hvor vi spurgte 4 forskellige steder om tidspunkt for færgen og fik 4 forskellige svar. Der findes sejlplaner, men hvad er de værd? Godt vi ikke har travlt 😊 Nå men kl ca 18 kom en færge og vi tager afsted mod Hornopiren og tilbringer en nat i byens park, der er meget hyggeligt.
Chile er meget ufremkommelig og man har arbejdet på at bygge denne vej siden 1976. Vejen er på det meste af strækningen en smal grusvej, og ellers asfalt og færgeforbindelse hvor der endnu ikke er vej. Der er søer, bjerge overalt, og det veksler mellem regnskov og frodig områder. Vi har lige siden Sydspidsen af Andelsbjergene undret os over at der næsten hele vejen findes store store områder hvor træer er døde. Nogle gange ser det ud som om det er 30 år siden alt døde og andre gange er det indenfor få år. Vi når frem til at det må være skovbrande og vulkanudbrud.
Dagen efter slutter vi turen op ad 1200 km Carretera Austral med en tur i Termisk bad, som Chile nærmest vælter rundt i – det bliver sikkert ikke sidste gang.
Kødet klargøres til Nytår i Tortel
Klare (kolde) søer og flotte vandløb
Lilla marmor grotter
Gennem regnskov på Carretera Austral er flot efter lang tid i tørt Patagonien, så vi nærmest jubler over alt det vand. Dem der kører Sydpå er dog trætte af regn.
Hængende gletcher og flot regnskov. Gletcheren faldt ud over kanten mens vi var der med et kæmpe bulder i dalen
Vejen er ofte ødelagt grundet regnen – omkørsel foregår med færge
Ødelagt vej hvor Bjerggeden kom igennem med nød og næppe, forbi fastkørte bus, lastbil og personbil – Amatører!!
Bjergsider med døde træer omkring vulkan Chaiten der sprang i 2008
Solnedgang over stillehavet
Trekking mod toppen af aktiv rygende vulkan Chaiteen. Vejen derop er hård, mens sejrsglæden er suveræn
Overnatning med bål, vi bruger nærmest aldrig camping, da dette ikke kan fåes bedre
